Side under udvikling — du er velkommen til at kigge dig omkring, men bestillinger kan ikke gennemføres lige nu.

Fri fragt til pakkeshop over 699 kr.

Privatlivspolitik

Dataansvarlig

Løgbiksen, CVR 34962103, er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger på løgbiksen.dk. Kontakt: kd.neskibgol@jeh. (Udkast — gennemgås inden lancering.)

Hvilke oplysninger behandler vi?

Ved køb: navn, adresse, e-mail, telefonnummer og ordrehistorik — for at kunne levere din ordre (aftaleopfyldelse) og opfylde bogføringsloven (opbevares i 5 år). Betalingskortoplysninger behandles udelukkende af vores betalingsindløser og rører aldrig vores servere. Ved oprettelse af konto: dine profildata og Løgpoint-saldo, indtil du sletter kontoen.

Nyhedsbrev

Tilmelder du dig nyhedsbrevet, behandler vi din e-mailadresse på baggrund af dit samtykke (dobbelt bekræftet). Tidspunktet for dit samtykke gemmes. Du kan altid trække samtykket tilbage via afmeld-linket i hver mail. Udsendelsen sker via MailerLite, som er databehandler for os.

Anmeldelser (Trustpilot)

Når din ordre er leveret, beder vi dig om en anmeldelse på Trustpilot. Til det videregiver vi dit navn, din e-mailadresse og dit ordrenummer til Trustpilot A/S, som sender dig invitationen — det gør anmeldelsen til en verificeret købsanmeldelse. Det sker på baggrund af vores legitime interesse i at få feedback på vores varer og service, og invitationen indeholder ingen markedsføring. Du kan altid gøre indsigelse ved at skrive til os, så sender vi ikke invitationen. Trustpilots egen behandling er beskrevet i deres privatlivspolitik på trustpilot.com.

Cookies og statistik

Vi bruger cookies til statistik (Google Analytics 4) og markedsføring/support (chat og Trustpilots anmeldelsesboks) — men kun efter dit samtykke i cookiebanneret, jf. Consent Mode v2. Nødvendige cookies (kurv, login, samtykkevalg) sættes altid. Kommer du til os fra en annonce eller kampagne, gemmer vi kampagnens navn og klik-id (fx utm_campaign, fbclid) i cookien lb_ads_attr i op til 30 dage — kun med samtykke til statistik eller markedsføring — så vi kan se, hvilke annoncer der fører til køb. Oplysningerne knyttes til din ordre uden navn eller kontaktoplysninger. Du kan til enhver tid ændre dit valg via “Cookieindstillinger” i bunden af siden.

Dine rettigheder

Du har ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning, dataportabilitet og indsigelse. Skriv til kd.neskibgol@jeh, så svarer vi hurtigst muligt og senest inden for en måned. Du kan klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby (datatilsynet.dk).